Regeringens vækststrategi for “deleøkonomi” lander mellem to stole.

Dagbladet Information interviewede mig om regeringens netop fremlagte vækststrategi for deleøkonomi, eller platformsøkonomi, eller nu kommer jeg i tvivl, for hvad er det egentlig vi taler om? 

Min reaktion er i korte træk at man sætter sig mellem to stole, og derfor er resultatet ufokuseret og uforpligtende. Jeg uddyber det lige her, da artiklen kom langt, men ikke hele vejen rundt om mine betragtninger.

Jeg bemærkede:

  1. Man definerer “deleøkonomi” så bredt, fx ved at acceptere at feltet dækker private der sælger ikke bare ting, men også professionelle ydelser, ikke bare til andre private (som i en rendyrket peer-to-peer økonomi), men tillige til erhvervsdrivende.
  2. Man har omdefineret deleøkonomiens fokus på at understøtte afgrænset eller midlertidig adgang til uudnyttede eller underudnyttede ressourcer til platforme, der koordinerer og matcher efterspørgsel med “ledige ressourcer”. En ledig ressource er i princippet alt hvad der kan sættes til salg, og derfor er der intet, der i princippet afviger fra konventionel handel på spil her.

Begge disse forhold gør at deleøkonomien i praksis bliver uskelnelig fra en generel platformsøkonomi, hvilket også underbygges af rapporten, der bruger begreberne lidt i flæng. Hvis man stadig mener det er mening, og samfundsværdi, i at kultivere en deleøkonomi, der er forpligtet på en smartere og mere bæredygtig ressourceøkonomi, så udvandes den ambition på det kraftigste med regeringens udlæg.

Et sidste punkt, der tjener en mere generel, men ikke desto mindre yderst presserende, pointe. Det er for så vidt forståelligt at man forlader den mere afgrænsede, og værdibårne, forståelse af deleøkonomi. Der ligger givetvis ikke de store uopdagede væksteventyr og venter på forløsning her. Og det syntes at være et ultimativt krav for tiden. Men hvad man i stedet burde er at tone rent flag og fokusere på platformsøkonomien.

I stedet for at puste deleøkonomien op, så acceptere den som en nicheøkonomi, der ganske vist ofte manifesterer sig som platformstjenester, dog uden at udvise alle de karakteristiske træk for platformsøkonomien. Dermed bliver det på tide at tage platformsøkonomien alvorligt, ikke som en ny og mere neutral betegner for deleøkonomi, men som et økonomisk system, der for tiden sætter sig igennem på tværs af de globale markeder.

De muligheder og udfordringer, der kommer til os med platformsøkonomien skal addresseres, og det er ret beset på et helt andet relevans- og aktualitetsniveau, end reglerne for udlejning af fritidsskibe (regeringens strategi indeholder et helt afsnit om dette).

Umiddelbart er det fx nødvendigt at forholde sig til:

  • En klar og tilpasset lovgivning for “arbejdsgiveransvar” for platformsejere.
  • Definitioner af platforms-dominans og en tilpasset anti-trust lovgivning.
  • Regler for dataudvinding, dataportabilitet, og ikke mindst, databeskatning.
  • Anbefalinger ifm. en (multi-stakeholder) finansiering af efteruddannelse i platformsøkonomien.

Det var bare det.

//Christian Ingemann

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *